Udskriv siden

Optagelse

I Skanderborg Kano- og Kajakklub optages nye medlemmer normalt gennem indmeldelse i klubbens børne- og ungdomsafdeling eller via vores instruktionskursus for voksne.

I Skanderborg kan du starte med roning allerede som 8 årig på vores børnekajakhold. For at blive medlem af vores ungdomsafdeling skal du være fyldt 12 år. For Børn og Unge starter sæsonen sidst i april måned og slutter i september.

Hvis du er fyldt 18 år skal du gennemgå vores instruktionskursus for voksne. Sæsonen for voksne nybegyndere starter sidst i april.

Det er forskelligt hvor mange nye seniormedlemmer, der optages i klubben fra år til år, derfor bruger vi "først til mølle-princippet". Du kan læse mere om seniorventelisten under Venteliste - senior i menuen til venstre.

Hvis du ønsker overflytning af medlemsskab fra anden klub til Skanderborg, henvender du dig til vores kasserer:
kasserer@skanderborg-kajakklub.dk

Du kan se hvilke hold og aktiviteter, vi kan tilbyde dig ved at gå ind i menupunkterne Hold og Aktiviteter på menuen på toppen af siden.

De aktuelle tidspunkter for aktiviteterne annonceres via klubkalenderen.