Udskriv siden

Euro Paddle Pass (EPP)

Formålet med denne side er at forsøge at informere om EPP-systemet og om hvad EPP kommer til at betyde for dig som roer. Det er ingen hemmelighed, at der er en del politik forbundet med EPP og lige meget hvem, der spørges, er der en ny holdning til fænomenet. I denne artikel fremkommer også en del holdninger. De holdninger, som fremkommer i forholdet mellem EPP og Skanderborg Kano- og Kajakklub står hele bestyrelsen inde for. De øvrige holdninger, som kommer til udtryk, er alene forfatterens holdninger. Artiklen er skrevet efter bedste evne - der kan altså være andre, som har en helt anden opfattelse af EPP end den, som fremkommer her.

HVAD ER EPP?
EPP er et fælles initiativ blandt en række lande i Europa om at indføre et sæt fælles tekniske standarder for en roers færdigheder i en given bådtype. EPP standarderne er altså et sæt retningslinjer og minimumsstandarder for en roers uddannelse. Standarderne indgår i en struktur med 5 teknik- og egenfærdighedsniveauer for alle kano- og kajakdiscipliner, herunder Turkajak/Kapkajak, Kajakpolo, Havkajak og Kano. Det er således alene roerens egne færdigheder i en given kajaktype, der er i fokus. ´

HVORFOR EPP?
Målet med DKF’s roeruddannelse er at tilbyde en struktur, der giver en god og sikker introduktion til kano- og kajaksporten for begyndere, og rigtig gode progressions- og udviklingsmuligheder for roere, der søger nye og flere udfordringer.

Hvis man, som roer, alene vil frigives, kan man ikke bruge EPP til så meget.

Hvad indførelsen af EPP fremover vil betyde for deltagelse i arrangementer som Tour de Gudenå, Havneræs, diverse stævner osv. er fortsat et godt spørgsmål. Der er dog på nuværende tidspunkt ikke noget, der tyder på at, at et givent EPP niveau bliver et krav for stævnedeltagelse. I første omgang forventes det, at stævnearrangørerne vil angive sværhedsgraden af løbet med et anbefalet EPP niveau som vejledning. I havkajak regi er det muligt allerede nu at se hvorledes der til nogle af de udbudte ture er angivet et EPP niveau.

Et andet spørgsmål er hvordan man er stillet, hvis man eksempelvis er på ferie i Danmark eller udlandet og gerne vil leje/låne en kajak et sted. I denne situation kan man godt forestille sig, at en roer vil blive bedt om at fremvise et EPP bevis for at kunne låne/leje en kajak, idet en af ideerne med EPP er at kunne bevise at man har tilstrækkelige rofærdigheder.

Bevæger man sig uden for Norden skal man være opmærksom på, at der er forskel på et EPP bevis for havkajak og et EPP bevis for turkajak. Turkajak er et nordisk fænomen - også kaldet Nordic SeaKayak- som man ikke kender til uden for Norden. EPP går IKKE på tværs af kajaktyper, idet indholdet af standarderne er meget forskelligt. Der er derfor ingen garanti for at du vil kunne bruge dit bevis for EPP Turkajak i udlandet. Man kan derfor sige at EPP, som et sæt internationale regler, ikke er entydige……

På klubplan i Danmark er der den fordel ved EPP, at vi alle er enige om hvad en frigivet roer som minimum har af færdigheder. EPP kan endvidere forventes at løfte instruktøruddannelsen. Der vil fremover være krav om at en instruktør-aspirant har gennemført en EPP3 prøve. Dette adgangskrav medfører at en roer, som tager DKFs instruktørkursus bør have styr på egne rofærdigheder før instruktørkurset, således at selve instruktørkurset ikke bliver uddannelse i en roers egne ro-færdigheder, men derimod i det at planlægge og afvikle et instruktørkursus - dvs. i instruktørfærdigheder.

EPP I SKANDERBORG KANO- OG KAJAKKLUB
DKF anbefaler at klubberne i Danmark uddanner nybegyndere til minimum EPP niveau 2. I Skanderborg Kano- og Kajakklub har vi i mange år haft et pensum, der på nogle områder ligger ud over EPP 2. Det vil sige at alle frigivne roere i Skanderborg Kano- og Kajakklub automatisk er indplaceret på EPP 2 niveau, hvilket betyder, at du som frigivet roer har retten til at købe et EPP 2 bevis.

HVORDAN FÅR JEG MIT EPP 2 BEVIS?
Et EPP bevis koster 50 kr. hos DKF. Hvis du som roer ønsker at blive registreret i EPP-systemet og få et EPP 2 bevis skal du henvende dig til klubbens kasserer og samtidig indbetale 50 kr. på klubbens konto. Klubbens kasserer vil herefter kontakte DKF og bestille dit EPP 2 bevis.

HVAD GØR JEG HVIS EPP 3 FRISTER?
Til hvert EPP roerniveau hører et kursus og en prøve. På kurserne præsenteres du for og trænes i de forskellige praktiske og teoretiske elementer, der ligger i niveauet. Til prøver testes du i de praktiske færdigheder og den teoretiske indsigt, der kræves for at bestå niveauet og opnå certificering.

EPP 3 kurset og prøven kan du tage hos eksterne kursusudbydere, som tilbyder EPP kurser. Se eksempelvis www.kanokajakkurser.dk. Et EPP 3 kursus inkl. prøve koster omkring 3.000 kr. pr. person.

På sigt vil der være mulighed for at opnå EPP 3 færdigheder i Skanderborg Kano- og Kajakklub. Som EPP systemet er skruet sammen kan vi, internt i klubben, afvikle EPP 3 kurser. Men det kræves, at der involveres en ekstern Censor, når selve EPP 3 prøverne skal tages. Det bemærkes endvidere, at en roer kan gå direkte til EPP 3 prøven - der er ingen krav om at en roer skal følge et EPP 3 kursus.

Ønsker du et EPP 3 bevis skal du altså tage en prøve. Prisen til DKF for EPP 3 prøven er ca. 1.000 kr. pr. person. Et EPP 3 bevis er således en forholdsvis dyr affære, som Skanderborg Kano- og Kajakklub ikke har økonomi til at tilbyde sine medlemmer. Det skal her også understreges, at EPP-systemet ikke har nogen direkte betydning for forholdet mellem dig og Skanderborg Kano- og Kajakklub.

Der arbejdes på nuværende tidspunkt på at finde en model for hvordan vi mest hensigtsmæssigt kan tilbyde klubbens medlemmer mulighed for at få trænet EPP 3 færdighederne. Da klubben kun har et begrænset antal godkendte EPP 3 instruktører er det ikke muligt for alle klubbens medlemmer at komme på EPP 3 kursus på en gang. Vi håber der er forståelse for dette. Klubben har prioriteret i første runde at tilbyde klubbens instruktører og kommende instruktører et EPP 3 kursus, da dette er et krav for at kunne deltage i DKF's instruktøruddannelse.

Er du interesseret i at få trænet de færdigheder, som kræves på EPP 3 niveau, samt den efterfølgende prøve, hvor egenbetalingen er 1.000 kr., så skriv dig på listen over interesserede til EPP 3, som hænger på opslagstavlen i klubben. Når bestyrelsen har dannet sig et overblik over interessen for EPP 3 blandt klubbens medlemmer vil der blive lavet passende tiltag, som på sigt vil sikre, at alle klubbens medlemmer kan tilegne sig de færdigheder og den teoretiske viden, som er nødvendig for at blive roer på EPP 3 niveau.

INTRODUKTION TIL EPP-STANDARDERNE
EPP 2 og EPP 3 er ens for tur- og kapkajak. Når du har opnået EPP 3 skal du specialisere dig i enten turkajak eller kapkajak, idet indholdet af EPP 4 er forskelligt for de to kajaktyper. Er du interesseret i yderligere viden om EPP standarderne henvises til www.europaddlepass.dk.

HVAD ER DIT NIVEAU?

EPP 3

Ø Løft, håndtering, isætning, indstigning og udstigning.

Ø Effektiv roning, med øget fokus på teknik og evne til selvrefleksion

Ø Baglænsroning

Ø Stoptag

Ø Dreje kajakken 360 grader på stedet

Ø Roning i 8-taller

Ø Sidelæns roning til begge sider (”sideforflytning/sidetag”)

Ø Makkerredning

Ø Manøvrering i mindre bølger og brænding

Ø Ro en sprint fra en stationær start, med slutlinje efter 50 meter og en forøgelse af fart i løbet af distancen.

Ø Balance i kajakken, fx ro med fødderne i vandet, over en distance på minimum 100 meter eller mindst 2

Ø min. pr. øvelse.

Ø Ro i en lige linje med jævn fart over en distance på 2000 meter (1000 meter frem, derpå vending), hvor

Ø der holdes samme fart hele tiden, og der ikke tabes fart i vendingen.

Ø Hænge på en bølge fra en anden kajak (begge sider).

Ø Dreje (vending), herunder kantning (læne sig ud) samt effektiv og fornuftig brug af ror.

Ø Evne til at hjælpe en kæntret roer og dennes kajak (bugsering) tilbage til bro el. lign., uden at lave

Ø makkerredning

Ø Viden om basal træning

Ø Viden om energiomsætning

Ø Viden om opvarmning og nedkøling i forb. med træning og konkurrencer

Ø Viden om forebyggelse af skader og lettere genoptræning

Ø Viden om ernæring og brug af lovlige, præstationsfremmende tilskud i kosten i forbindelse med

Ø kajaksporten, særligt konkurrencer (fx kulhydrater i væske)

Ø Viden om styrke- og konditionstræning

Ø Viden om mentaltræning

Ø Udstyr, herunder personlig beklædning, samt redningsvest (opdrift), cockpitovertræk og lignende

Ø Viden om førstehjælps- og reparationsudstyr

Ø Basal viden om varme/kuldepåvirkning


EPP 2

Ø Løft, håndtering, isætning, indstigning og udstigning.

Ø Effektiv roning (ca. 200 m)

Ø Baglænsroning

Ø Stoptag

Ø Dreje kajakken 360 grader på stedet

Ø Roning i 8-taller

Ø Sideforflytning/sidetag

Ø Lavt støttetag (”klappe”)

Ø Makkerredning

Ø Selvredning, samt basal viden om at undgå at kæntre (fx pagajen på vandet)

Ø Skodde (”sculling”)

Ø Kantning af båden


Du kan allerede nu og på egen hånd begynde at arbejde dig mod EPP 3 niveau ved at fokusere på og træne ovenstående færdigheder, når du er på søen.

EPP 2 består udelukkende af ro-færdigheder, imens der i EPP 3 også indgår en del blødere punkter, som ikke indebærer teknik, men derimod viden om træning, ernæring, udstyr, førstehjælp osv. Spændende, spændende. Har du lyst til at øge din viden inden for ovenstående områder, så kan du finde oplysningerne i de foldere fra Søfartsstyrelsen, som du fik udleveret ved instruktion, og i DIF's publikation "Idræt og Træning" på 66 sider.

Relevante foldere kan downloades gratis fra Søfartsstyrelsens website på www.sofartsstyrelsen.dk/sw758.asp og DIF's "Idræt og Træning" kan købes for 102,5 kr. inkl. porto hos DIF på følgende website: www.dif.dk/ForForeningen/Forside/Udgivelser/Traening. "Idræt og Træning" indeholder blandt andet oplysninger om opvarmning, anatomi og fysiologi, konditionstræning, styrketræning, mental træning, ernæring og idrætsskader.

God fornøjelse - med eller uden EPP.