Basis Træning 1
Er du mellem 8 og 12 år vil du sandsynligvis starte på dette hold.
For Basis/Træning 1 er der træning én gang om ugen fra maj til oktober.
For at du kan starte på holdet, skal du kunne svømme 350 meter. I starten af sæsonen bruges en aften i Skanderborg Svømmehal, hvor der gennemføres en svømmeprøve. Når vandet i løbet af sommeren bliver lunt, laves svømmeprøven i søen. Det kan være en god ide at træne lidt på egen hånd i svømmehallen før aflæggelse af svømmeprøven.
Formålet med træningen er primært at give dig en fornemmelse af det at ro kajak samt at have det sjovt.
I løbet af sæsonen får du lært at ro kajak. Du får lært at hjælpe andre op i kajakken hvis de er kæntret, og selv at modtage hjælp fra andre, hvis du er kæntret (makkerhjælp). Du får også lært at tage svømmevesten på i vandet og svømme 100 meter med kajakken.
Første træningsaften i 2011 er mandag d. 2. maj kl. 17-18.30.
Husk også svømmeprøven i Skanderborg Svømmehal søndag d. 10. april kl. 15-17.
Hvis du vil vide mere om Basis/Træning 1 er du velkommen til at kontakte Dorthe Atzen på telefon 2167 2774 eller sende en mail til boern-unge@skanderborg-kajakklub.dk
I 2011 bliver vi ved sæsonstart 17 B&U roere på holdet.
Trænergruppen består af:
Gitte Fogh Sørensen, Vibeke Johnsen, Christian Thirup, Jacob E. Anderson, Jonas Person & Dorthe Atzen