Basis Træning 2
Er du mellem 13 og 18 år, vil du sandsynligvis starte på dette hold.
For Basis/Træning 2 er der træning én gang om ugen fra maj til oktober.
For at du kan starte på holdet, skal du kunne svømme 600 meter i søen. I starten af sæsonen vil vi bruge en aften i Skanderborg Svømmehal, hvor vi gennemfører en svømmeprøve. Når vandet i løbet af sommeren bliver lunt, laver vi svømmeprøven i søen.
Vi lægger vægt på, at du på dette hold får lært makkerhjælp, at tage svømmevesten på i vandet og svømme 100 meter med kajakken. Derudover vil der være fokus på at få dig friroet, hvilket betyder, at du skal have roet 150 km.
I løbet af sæsonen har du mulighed for at flytte fra Basis/Træning 2 til Talentholdet. Talentholdet er et ungdomshold for øvede kajakroere.
Vi starter sæsonen ud med et opstartsmøde hvor træner og roere bliver enige om en plan for den enkeltes træning.
Første træningsaften i 2011 er torsdag d. 5. maj kl. 17-18.30.
Husk også svømmeprøven i Skanderborg Svømmehal søndag d. 10. april kl. 15-17.
Efter aftale kan der være mulighed for at starte på holdene efter den faktiske sæsonstart.
Hvis du vil vide mere om Basis/Træning 2 er du velkommen til at kontakte Dorthe Atzen på telefon 2167 2774, eller sende en mail til boern-unge@skanderborg-kajakklub.dk
I 2011 starter vi ved sæsonstart med 7 unge på dette hold.
Trænergruppen består af:
Thomas Geismar, Anita Bramsen og Pernille Petersen