Nyheder

Havkajak i Skanderborg Kano og Kajakklub

Program for Havkajak instruktion 2024:

Tirsdag d. 14/5 2024 kl.17-19 afholdes der informationsmøde om Havkajak instruktion i klubhusetDer kræves tilmelding til mødet. Her får du praktiske informationer og kan stille spørgsmål.

Instruktionen er fordelt over 6 dage i løbet af 3 uger. Ugerne 22 – 24:

Tirsdag 28/5 Kl. 17-20 på Skanderborg Sø

Lørdag 1/6 Kl. 9-17 på havet

Tirsdag 4/6 Kl. 17-20 på Skanderborg Sø

Lørdag 8/6 Kl. 9-17 på havet

Tirsdag 11/6 Kl. 17-20 på Skanderborg Sø

Søndag 16/6 Kl. 9-17 på havet

I løbet af instruktionen vil der være en praktisk prøve og du skal svømme 600m i søen. Når du har bestået instruktionsforløbet og roet i alt 100 km i indeværende sæson er du friroet og fuldgyldigt medlem af klubben. Du får også et IPP2 hav bevis.

Der er plads til 8 deltagere. Tilmelding efter først til mølle.

Du tilmelder dig informationsmøde og instruktion under menu: Bliv Medlem. 

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte Havkajak Instruktør Ulrik Sandhøj Madsen, usmadsen@gmail.com , 20848692.

Praktisk information vedr. Havkajak instruktion:

Skanderborg Kajakklub er medlem af DKF (Dansk Kano og Kajak Forbund), og vi laver instruktion efter DKF’s krav og anbefalinger.

Klubben stiller havkajakker, pagajer, svømmeveste og cockpit overtræk til rådighed

Du skal selv sørge for personlig beklædning. Her anbefaler vi rojakke, neoprentøj, neoprenhue og neoprensko.

Du skal kunne svømme 600m og må ikke lide af sygdomme, der kan medføre lammelser eller bevidsthedstab


Fællesaktiviteter for Havkajak:

Træningsaften:

Vi har fast træningsaften om tirsdagen kl 17 – 19. Vi øver roteknik, styreteknik, balance, sikkerhed, redninger, bugseringer og rul. Typisk har en instruktør forberedt dagens træning, andre gange er det mere løst. Det er altid hyggeligt og vi hjælper hinanden med at blive bedre.

 

Vi har en Messengergruppe “Tirsdagstræning”, hvor vi aftaler nærmere og deler videoer og billeder.

Klubture:

Vi arrangerer 3 årlige klubture på havet rundt omkring i Danmark. Det er overnatningsture med 1-3 overnatninger. Vi sover i telt eller shelter og har alt, hvad vi skal bruge med i kajakken.

Turene er planlagt lang tid i forvejen og er ledet af en turleder. Turlederen er tovholder for planlægningen og har det overordnede ansvar for sikkerheden. Turene varierer i sværhedsgrad og turlederen vurderer om dine færdigheder passer til turen.

 

Dagsture:

Dagsture er mere spontant aftalt. De kan typisk blive aftalt på en tirsdagstræning eller slået op i vores Messengergruppe ”Havkajak”. Dagsture kan være hyggeture på søen, længere ture på havet, bølgetræning, navigationsøvelser og tit en blanding af det hele. Nogle gange laver vi også rulletræning i svømmehal.

Interne omskolingskurser:

En gang årligt laver vi et omskolingskursus for medlemmer af vores klub som har en IPP2 i turkajak og ønsker at lære at ro havkajak. Det tager en weekend, en dag på søen og en på havet. Består du kurset og roer derefter 50 km i havkajak i indeværende sæson, får du et IPP2hav bevis.

Tilmelding på rokort.

Links:

DKF s hjemmeside: https://www.kano-kajak.dk

Beskrivelse af IPP hav niveauer:

https://drive.google.com/file/d/1NBHutT9YY8yqZgmS3AsfhJ3gjGDE08If/view


Hold i dag
Instagram
Vi takker vore sponsorer